3D Scanning

3D scanning af foden

Vi tilbyder nu 3D scanning af dine fødder, til fremstilling af ortopædiske fodindlæg, som er korrigerende og aflastende.
Ved hjælp af avanceret computerteknologi kan bandagisten modellere fodindlægget i et CAD-program, som sikrer meget høj grad af nøjagtighed.

Vi er det eneste bandageri på Sjælland der tilbyder 3D scanning og CAM af fodindlæg, som af eksperter vurderes til at være verdens bedste. Systemet er velegnet til at fremstille alle former for ortopædiske fodindlæg, det være sig korrigerende, aflastende, diabetes, gigt, sport og mange andre.

Vi fremstiller med andre ord fodindlæg i absolut højeste kvalitet og med 100% nøjagtighed - hver gang.

Her kan du se processen om hvordan 3D scanningen forgår:

Fødderne scannes ved hjælp af en 3D scanner, som sikrer et absolut nøjagtigt billede af foden, således at bandagisten kan bearbejde og modellere indlæggene efter individuelle ønsker og behov.
Ved hjælp af CAD teknologi bearbejdes de indscannede data. Bandagisten kan lave korrektioner, aflastninger og designe fodindlæggene for at opnå den mest optimale pasform til den enkelte.

Efter modellering sendes filerne til fremstilling af indlæggene ud til vores egen CNC-fræser, som producerer indlægget med 100% nøjagtighed, ud fra bandagistens forarbejdede fil. Vi kan fremstille fodindlæg i mange forskellige typer materialer og hårdheder. Alt efter behov vurderer bandagisten i samråd med brugeren om fodindlæggene skal være hårde eller bløde og stødabsorberende, eller evt. en kombination af begge.