Brokbind – brokbandager
Brokbind kan afhjælpe de gener, der kan opstå i forbindelse med et brok (Hernie). Brok forekommer både hos børn og voksne. Brokbandager findes i mange versioner og typer, fordi brokket kan være placeret flere steder på kroppen.
Der findes flere naturligt svage og dermed udsatte steder i bugvæggen, hvor der hyppigt udvikler sig brok. Lyskebrokket (Inguinalhernie) er det mest almindelige. Derudover forekommer navlebrok og lårbrok. Efter operationer i bughulen kan der dannes et brok (arbrok), fordi operationsarret er svagere end resten af bugvæggen. Et brok kan være medfødt. For at forebygge og lindre gener og ubehag kan et brokbind være en god løsning.
Brug et brokbind til forebyggelse
Brokbandagen forebygger at brokket tiltager i størrelse og vil hindre, at det bliver større ved bevægelse. Brokbindet giver god støtte i forbindelse med overbelastning såsom hoste og nys, bevægelse og fysisk aktivitet. Brokbindet vil holde brokket på plads.
Brokbælter fra Dale, Fusionel, Nordicare, Caroli og Etograments bliver fremstillet i behagelige, elastiske stofmaterialer, som giver et effektivt modtryk med en jævn fordeling om kroppen. De fleste brokbind er nemme at tage af og på, fordi lukninger ofte er lavet af velcrobånd. Brokbandagerne findes i mange versioner, længder og flere højder.
Bandagisten vil tage mål af kroppen og afgøre, om der er behov for individuelle ændringer og specielle hensyn. Vi tilretter og syr ændringer på egen systue. Hvis der er behov for justeringer, gør vi også det på nogle få dage.
–
Forskellige brokbind:
–

Brokbind
–

Brokbind
–

Brokbælte findes både til højre- og venstresidigt lyskebrok
Brokbind og brokbælter fra eget værksted
Vi fremstiller individuelle brokbind/bandager på eget værksted.
Bandagisten vil ved konsultationen tage en snak dig om din situation og symptomer. I forbindelse med undersøgelsen af din krop og brokket, vil vores bandagist afgøre, om der er behov for et individuelt fremstillet brokbind.
Bandagisten vil tage flere individuelle mål på din krop. Brokbindet bliver efterfølgende produceret i de materialer, som passer til din krop. Valg af materialer sker på grundlag af bandagistens faglige vurdering og i samråd med dig.
Vores bandagist vil instruere dig i at anvende brokbæltet og vise dig teknikken, når det skal spændes. Det er vigtigt, at det sidder korrekt på plads og uden gener for dig.
Brokbind fremstillet i eget værksted er et kropsnært hjælpemiddel. Ifølge serviceloven paragraf 112 er det din bopælskommune, der skal bevillige brokbindet. Når kommunen har modtaget en ansøgning fra dig med oplysninger og udtalelser fra lægen eller behandler om dit behov for bandagen, vil du modtage en bevilling på produktet fra kommunen.
Kontakt os ved mere information om brokbind!
Første gang kan bevillingsproceduren være ret vanskelig og uoverskuelig. Vi vil gerne hjælpe dig med informationer, oplysninger og sende ansøgningen til kommunen. Hvis du vælger selv at sende en ansøgning om bevilling, sendes denne digitalt via borger.dk under kropsbårne hjælpemidler.
