• Link to Facebook
 57834110
  • Forside
  • Produkter
    • Bandagistprodukter
    • Fra top til tå
  • Viden til dig
    • Videresend fra e-boks
  • Vi tilbyder
  • Om os
  • Kontakt
    • Sorø
    • Slagelse
    • Næstved
    • Holbæk
    • Kalundborg
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

VÆLG PRODUKT


HOVED
Hovedbeklædning

BRYST
Brystproteser
BH’er til brystopererede
Badetøj

KOMPRESSION
Kompressionsstrømper
Kompressionsbandager
Støttestrømper

FODEN
Fodindlæg

FODTØJ
Sko / Hjemmesko
Ortopædiske sko

Brystproteser

Forside » Fra top til tå » Brystproteser

Hvad er en brystprotese?

Der findes rigtig mange forskellige typer brystproteser. Udvalget er stort, fordi kvinders bryster ikke er ens.

Brystproteser fås i mange udformninger, størrelser og vægtfylder, så de passer til individuelle behov. Brystproteser bliver lavet af blød silikone-gel, som tilnærmelsesvis har konsistens som et naturligt bryst. Nye teknologier gør det muligt at fremstille brystproteser med nye egenskaber og mere komfort, som f.eks. temperaturregulering og luftcirkulation mod huden.

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Den primære behandling af brystkræft er operation, hvor kirurgen fjerner kræftknuden. I andre tilfælde er det nødvendigt, at man får fjernet hele brystet for at sikre, at al kræft er væk.

Hvis du har fået fjernet hele brystet (mastektomi), kan du vælge imellem ikke-selvklæbende og selvklæbende brystproteser. De ikke-klæbende skal anbringes i en BH med lomme og de selvklæbende sidder direkte på huden med et meget hudvenligt klæbemateriale.

Har du fået udført en brystbevarende (lumpektomi) operation eller fået brystet rekonstrueret, kan du opleve, at brystet ikke helt har den samme form og facon. Enten fordi du har mistet en synlig del af brystet, eller fordi rekonstruktionen er blevet anderledes end dit andet bryst. Med en tilpasset delprotese kan du udligne forskellen på brysterne, så du igen bliver symmetrisk.

Hvilken brystprotese skal jeg vælge?

En brystprotese skal være behagelig for din krop og ligne dit eget bryst så meget som muligt. Den skal passe til din hverdag og livsstil og være sikker i brug, også når du er sportsaktiv, så du kan føle dig tryg. Det er vigtigt, at protesen skaber en god ligevægt og balance i kroppen for at opnå en naturlig kropsholdning. Hvis brystprotesen føles for tung, kan du prøve en letvægts-protese eller en selvklæbende protese. Vi har et bredt udvalg af brystproteser fra Amoena, Anita, Camp og NordiCare.

Vi er parate til at snakke med dig om dit forløb og lytte til dine behov og ønsker. Ud fra det du fortæller os, vil vi give dig en kompetent og faglig rådgivning – det er vigtigt, at du føler dig tryg, og du mærker, at du er i ”gode hænder”, når du træffer dine valg.

Vi har specialindrettede lokaler i alle vores 3 butikker i Næstved, Slagelse og Holbæk.

Angående tidsbestilling kan du kontakte den butik, som passer dig bedst, eller ringe til vores hovedkontor i Sorø 57 83 41 10. Vi vil gerne afsætte tid til dig, så du kan prøve de forskellige modeller og evt. lingeri, hvis du ønsker det.

Der ydes tilskud til bryst- og delproteser

En brystprotese eller delprotese er et kropsnært hjælpemiddel til personlig anvendelse ved en varig lidelse. Der kan ansøges om økonomisk tilskud. Ifølge Serviceloven paragraf 112 er det din bopælskommune, der skal bevillige protesen. Når de har modtaget din ansøgning med diverse oplysninger fra egen læge/speciallæge/behandler om diagnose og forløb, vil du modtage en bevilling fra kommunen.

Efter Serviceloven paragraf 112 har du ret til en ny protese en gang om året. Hvis du ikke har en bevilling, kan vi hjælpe dig med ansøgningen og papirarbejdet.

Når du har valgt brystprotese eller delprotese, klarer vi alt det administrative med din bopælskommune. Det betyder, at du ikke skal bruge tid og energi på det.

Er du i tvivl eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på tlf.: 5783 4110.

–

pjece vi byder velkommen

Hent pjesen

–

Hent pjecen

Brystproteser ikke-selvklæbende

Brystproteser, som ikke er selvsiddende, placeret i BH´en, som har indbyggede lommer. Brystproteserne findes i mange faconer og størrelser.

–

Brystprotese ikke selvklæbende 1  Brystprotese ikke selvklæbende 2  Brystprotese ikke selvklæbende 3

Letvægts-brystproteser

Letvægtsproteserne er 30-40 pct. lettere end en standard silikone brystprotese.

–

Letvægtsbrystprotese 1  Letvægtsbrystprotese 1 bagside

–

Letvægtsbrystprotese 2  Letvægtsbrystprotese 3

Brystproteser selvklæbende – selvsiddende

Selvsiddende brystproteser klæbes direkte på huden med et meget hudvenligt klæbemateriale. Protesens vægt fordeles over et større område. Derfor er den et godt valg til kvinder med ryg-nakkeproblemer. Kvinder med en aktiv livsstil kan også få glæde af selvsiddende brystproteser.

Findes i flere størrelser og faconer.

–

brystproses selvsiddende selvklæbende 1  brystproses selvsiddende selvklæbende 2  brystproses selvsiddende selvklæbende 3

–brystproses selvsiddende selvklæbende 4  brystproses selvsiddende selvklæbende 4 bagside

Del eller skalproteser

Del og skalproteser vil bringe dit bryst i symmetrisk balance, uanset om du har fået foretaget en brystbevarende operation, eller skal udligne dit brysts facon og form efter rekonstruktion. Delprotesen er designet til at passe ovenpå dit eget væv med tynde bløde kanter, så ingen overgang kan ses.

Delproteser findes i flere forskellige faconer og størrelser. Sortimentet udvikles løbende, da der er et behov for individuelle løsninger.

–

bryst delprotese  bryst delprotese 1

–

bryst delprotese 2  bryst delprotese 3

Bade-brystprotese

Transparent svømmeprotese af silikone til alle vandaktiviteter. Vand og luft passerer nemmere forbi kroppen og protesen. Du opnår den bedste komfort og sikkerhed. Badeprotesen er modstandsdygtig overfor saltvand og klor.

–

bade bryst protese

Tilbehør til brystproteser og delproteser

Brystvorter

Selvsiddende brystvorter giver et naturligt look og kan sættes direkte på din hud, brystprotese eller delprotese. De sidder godt fast og er behagelige at have på.
De er nemme at tage af og på. Find det sted, hvor brystvorten skal sidde, og sæt den direkte på brystprotesen eller på din hud. Brystvorten kan til enhver tid nemt tages af og placeres et andet sted.

Findes i 3 størrelser: small, medium og large

–

brystvorter til brystproteser

–

Hudpleje

Vi har plejeprodukter til huden i vores 3 butikkerne. Hudplejeserien anbefales til dig, som bruger selvsiddende brystproteser.

Amona Skin Preparation Tonic sikrer mild og grundig afrensning af huden. Den fjerner døde hudceller og bør bruges inden den selvsiddende Contact protese klæbes på huden, for at sikre den bedste klæbeevne. Hud Preparation Tonic er mild mod sart hud og fri for konserveringsmidler, farve og parfume.

bryst skintonic preparation_

–

Gode råd om brystproteser

En brystprotese holder et års tid ved almindelig brug Efter et års anvendelse er det meget almindeligt, at silikonen kan miste sin spændstighed, hvilket kan påvirke protesens form og størrelse.

Ved korrekt pasning og rengøring vil protesens overflade holde sig blød og komfortabel i et års tid.

Protesernes holdbarhed er dog individuelle, da personlige forhold som brug af creme, medicin og spisevaner påvirker det som din krop og hud afgiver, fordi protesen bæres tæt på kroppen.

Din livsstil betyder også noget for slitagen. Er du aktiv og bærer din protese hele dagen og måske også om natten, vil din protese være mere udsat for slid, sammenlignet med en kvinde, som er mere stillesiddende.

Proteserne tåler kulde og varme, og kan bruges i både klor- og saltvand. Du skal passe på ikke at komme til at prikke hul i din brystprotese.

Hvis der opstår huller eller skader som skyldes skarpe genstande for eksempel nåle, klør fra kæledyr eller brocher, så vil protesen ikke kunne repareres.

Rengøring af din brystprotese er vigtig, især hvis du bruger de selvsiddende brystproteser. Hver gang du bruger din protese, sætter der sig små hudceller på klæbematerialet. Det er derfor vigtigt at rengøre klæbefladen ellers kan det nedsætte klæbeevnen.

Vi anbefaler at bruge Amoena Soft Cleanser og den bløde specialbørste til rengøringen. Brug aldrig shampoo, opvaskemiddel eller lignende, da de har indholdsstoffer, som ødelægger klæbematerialet.

Når du besøger en af vores klinikker, vil vi instruere dig i hvordan du vasker og tørrer din selvsiddende brystprotese. Har du spørgsmål, må du endelig spørge os.

Soft Cleanser – protesesæbe

–

Brystprotese cleaner

Blød børste

Forssling & Co.

Forside
Bandagist produkter
Fra top til tå
Viden til dig
Vi tilbyder
Om os

Cookie- og privatlivspolitik

Bandagist produkter

Hoved/hals
Ryg/lænd
Mave/brok
Arm/albue
Hånd/fingre
Ben/Knæ

Fra top til tå

Hoved
Bryst
Kompression
Foden
Fodtøj

Kontakt

E-mail: bandagisten@forssling.dk

Butikken i Slagelse tlf: 58531441
Butikken i Næstved tlf: 55734130
Butikken i Holbæk tlf: 59443090

Klinik, administration og værksted
Industrivej 1
4180 Sorø
Tlf: 57834110

CVR-nummer: 12451598

Kalundborg efter aftale
Tlf.: 57834110

Scroll to top Scroll to top Scroll to top